Strategisk sparring · AI · Tech · arbejdsliv

Stå stærkt i et arbejdslivi teknologisk forandring

AI, ny teknologi, arbejdsformer og kompetencekrav ændrer din rolle, din faglighed og dine muligheder. Du følger udviklingen, opsøger faglige netværk, afprøver nye værktøjer og samler viden. Jo flere muligheder, input og forventninger du møder, desto vigtigere bliver det at have et klart filter for, hvad der faktisk er relevant for dig, din rolle og din fremtid.

Med udgangspunkt i din konkrete situation finder vi ro og klarhed, lægger en strategi og arbejder med de valg, relationer og næste skridt, der styrker din rolle og retning.

Book en afklarende samtale

20 minutter · online · uforpligtende

Strategisk sparring til dig, der vil stå stærkt og udnyttemulighederne i teknologisk og organisatorisk forandring

Din situation

Fra kompleksitet til klarhed

Du tager kurser, lytter til eksperter, afprøver værktøjer, opsøger måske faglige netværk og forsøger at forstå, hvad AI og ny teknologi betyder for din rolle og din fremtid.

Men jo flere input, muligheder og forventninger du møder, desto vigtigere bliver det at kunne skelne: Hvad skal du prioritere? Hvad skal du vælge fra? Hvad er strategisk relevant for dig? Og hvordan navigerer du klogt i den organisatoriske virkelighed omkring dig?

Det afgørende er at finde kernen, træffe de rigtige valg og skabe en retning, du kan stå inde for.

Du har brug for fortrolig 1:1 sparring om, hvordan du navigerer i et arbejdsliv, hvor AI og ny teknologi ændrer forventninger, muligheder, relationer og kompetencekrav.

Fokus er din strategiske retning og dine valg, ikke undervisning i værktøjer og teknisk implementering.

Efter et forløb

Dit udbytte

Du går fra mange input og overvejelser til en klar vurdering af, hvad AI og ny teknologi betyder for netop dit arbejdsliv, og hvad du vil gøre ved det.

Klarhed over, hvad der er vigtigt

Du ved, hvilke muligheder, kompetencer og dele af udviklingen der fortjener din opmærksomhed.

Bevidste valg om din faglighed

Du har taget stilling til, hvad du vil lære, udvikle og bruge, og hvad du med god grund vælger fra.

En strategi for din rolle

Du ved, hvordan du vil styrke din faglighed, position og muligheder i den organisation, du er en del af.

Et tydeligt sprog for din værdi

Du kan kommunikere, hvad du kan, hvad du vil, og hvordan du skaber værdi i en virkelighed præget af AI og ny teknologi.

Konkrete næste skridt

Dine beslutninger er omsat til handlinger, du realistisk kan gennemføre i dit arbejdsliv.

Mere ro og større handlekraft

Du reagerer ikke længere på alt det nye, men træffer bevidste valg om, hvad der er relevant for dig.

Forløbet

Sådan kommer vi omkring det

Fire trin fra den første samtale til de valg, der faktisk bliver ført ud i livet.

01

Afklaring og prioritering

Hvad er vigtigst for dig lige nu og på sigt, og hvad kan du med ro i maven vælge fra?  Sammen sorterer vi i ny viden, muligheder, forventninger og alt det, du oplever, du bør følge med i.

02

Rolle og retning

Hvordan vil du udvikle din faglighed, position og rolle i takt med AI, ny teknologi og nye arbejdsformer? Vi finder den retning, der både er relevant og rigtig for dig.

03

Strategisk navigation

Hvordan skaber du plads til dine ambitioner og muligheder i den organisatoriske virkelighed, du står i? Vi arbejder med relationer, forventninger, kommunikation og modet til at udfordre og bringe dig selv tydeligere i spil.

04

Handling og fremdrift

Hvordan omsætter du dine overvejelser til konkrete valg og næste skridt? Du får din retning og dine prioriteringer på skrift, og vi følger op og justerer undervejs.

Pris

Tre måder at arbejde sammen på

Alle priser er inkl. moms. Vi mødes fysisk på kontoret i København K eller online. Det giver god fleksibilitet i forhold til kalenderen, og mange kombinerer de to undervejs i et forløb.
Betaler din arbejdsplads, sender jeg gerne et oplæg, du kan tage med videre. 

Individuel strategisk session

En enkelt fokuseret session på 60 eller 90 minutter. Til dig, der har en konkret problemstilling, beslutning eller situation, du gerne vil have kvalificeret sparring på.

Enkeltstående 1:1 sparring

60 minutters session1.800 kr.
90 minutters strategisk session2.400 kr.

Personligt strategiforløb

Et individuelt 1:1-forløb med fortrolig sparring over tid. Syv sessioner fordelt over fire til fem måneder, dit eget strategidokument og sparring mellem sessioner, når noget skal vendes hurtigt.

Ro til at afprøve, reflektere og justere undervejs

Samlet 1:1-forløb12.000 kr.

For virksomheder

Individuel strategisk sparring og coaching betalt af arbejdspladsen. Kan bruges som lederudvikling eller medarbejderudvikling for ledere og specialister, der skal navigere i teknologisk og organisatorisk forandring.

Tilpasses organisationens ramme og den enkeltes rolle

Tilpasset forløbKontakt for pris

Erfaringer

SAMTALER, DER VIRKER

Caroline besidder en indsigt, empati og menneskelig forståelse som få. Hun har på alle måder været en game changer for mig i mit livs mest stejle erhvervsmæssige læringskurve og har formået at hjælpe mig med at finde ro og ballast i min hverdag.
CamilleCMO
Book en afklarende samtale

20 minutter · online · uforpligtende

Caroline

Hvem du sidder overfor

Caroline Graae Norsker

I mere end 15 år har jeg arbejdet med karriere, ledelse, organisationer og transitioner som organisationskonsulent, coach og karriererådgiver. Jeg har rådgivet ledere og specialister i både private og offentlige organisationer, blandt andet gennem mange års samarbejde med AS3 og Ballisager.

I dag er jeg co-founder i Treebay, hvor jeg arbejder med strategi, organisation, brugerindsigt og udviklingen af en AI-drevet platform. Jeg betragter derfor ikke kun den teknologiske udvikling udefra. Jeg står selv midt i den, med de muligheder, prioriteringer og organisatoriske udfordringer, den skaber.

Det er kombinationen af menneskelig indsigt, organisatorisk erfaring og praktisk arbejde med AI og teknologi, jeg bringer ind i vores samtaler.

  • 15+ år i krydsfeltet mellem karriere, professionelle transisitoner samt ledelse- og organisationsudvikling
  • Solid erfaring med stresscoaching og med at hjælpe mennesker, før presset vokser sig for stort
  • Et solidt fundament i psykologi og kommunikation samt narrativ og systemisk metode
  • Skarpt og kvalificeret med- og modspil, der skaber overblik og bringer refleksion videre til valg og handling
Book en afklarende samtale

20 minutter · online · uforpligtende

Din næste beslutning

Skal vi se på, hvad udviklingen betyder for dig?

Book en kort afklarende samtale, hvor vi finder ud af, om din situation og min tilgang passer sammen. Du forpligter dig ikke til noget. Det er gratis.

20 minutter · online · uforpligtende

Vil du hellere skrive først? Send en mail